Det økonomiske kredsløb 

Af tegningen ovenfor kan du se, hvordan alle økonomiske transaktioner (overførsel af penge) i samfundet er afhængige af hinanden i et bestemt mønster. Når du går på arbejde, får du løn. Din løn bruger du på forskellige varer, husleje og skat. Derudover køber du højst sandsynligt varer, der både er produceret i udlandet og i Danmark, ligesom din arbejdsplads måske også sælger varer til udlandet. Når vi tilføjer pengeinstitutterne, kommer hele kredsløbet til at se ud som på tegningen.

 

Selv en mindre ændring i et af kredsløbets dele påvirker hele forløbet. For eksempel hvis regeringen ønsker at folks opsparingskvote(hvor stor en del af lønnen opspares), så flere danskere sparer mere op, har det betydning for forbruget, som vil blive mindre, og så skal virksomhederne producere mindre, og de må derfor måske fyre personale.

 

Så for statens økonomer er det vigtigt hele tiden at have "fingeren på pulsen" og følge med i alle nøgletal. De foretager hurtigt ændringer, hvis det er nødvendigt. F.eks. kan en regering beslutte at føre en lempelig finanspolitik, hvis der trænger til at komme gang i samfundet. En lempelig finanspolitik kan betyde, at der for eksempel igangsættes brobyggeri og ansættes flere i staten.

Omvendt kan regeringen også vælge at føre en stram finanspolitik, hvor man prøver at sætte en dæmper på den økonomiske udvikling i samfundet. Det gør man for eksempel ved at indføre flere skatter og afgifter og begrænse tilskudsordninger.