Den økonomiske kredsløb
Side 3 af 3
Vejledning:
Finanspolitik
Regeringen kan bestemme, hvor mange indtægter der skal ind i statskassen, og hvor stor udgiftsposten skal være. De kan sætte gang i udviklingen og bremse den op igen.
Grundlaget for finanspolitikken er finansloven, der vedtages af folketinget hvert efterår. Vi skal i det følgende se nærmere på, hvilken finanspolitik - lempelig eller kontraktiv/stram - der er ført i Danmark de senere år.
Lempelig eller stram?
Regeringen kan ønske at føre en lempelig eller en stram finanspolitik for at påvirke den økonomiske situation i samfundet. Inden for de sidste 40 år har finanspolitikken været brugt aktivt i Danmark i form af store økonomiske indgreb.
I midten af 1970'erne var der stor arbejdsløshed, og på det tidspunkt brugte regeringen finanspolitikken til at sende penge ud i samfundet for at få flere i arbejde. Forestil dig, at staten opkrævede mindre skat af borgerne, hvorved borgerne fik flere penge til forbrug. Det gav virksomhederne mere at lave, så de kunne ansætte medarbejdere.
Ovenstående er eksempel på en lempelig finanspolitik. Omvendt ser det ud, hvis regeringen vil føre en stram finanspolitik f.eks. for at bremse økonomien i samfundet lidt op. Det kan være nødvendigt, hvis det går "for godt" i samfundet, og lønmodtagerne kræver for meget i løn, for det kan skade vores konkurrenceevne på langt sigt. Det kan også være i tilfælde, hvor staten mangler penge og derfor må øge skatterne. Effekten heraf kan ses på forbruget, beskæftigelsen osv.
.
-
Læs teksterne om
finanspolitik og notér -
begreber i er tvivl om
-
Se klippet fra "debatten"
-
Lav arbejdspørgsmålene og vælg mellem opgave A og B nederst på siden.
Arbejdspørgsmål
-
- Hvem bestemmer hvor meget husholdningerne og virksomhederne skal betale i skat?
-
- Hvad er forskellen mellem en lempelig og en stram finanspolitik? Hvad er forskellene mellem Morten Østergaards (RV) og Ole Birk Olesens (LA) syn på væksten i Danmark?